søndag den 22. februar 2015

bare lidt derude fra ...

Min Helleborous Winter Moonbeam som jeg fik som gave af min reserve far står og blomstre smukt, den har klaret den våde vinter i fin stil :)

Blomsterne bliver lilla/grønne senere på året og næsmest voksagtige og den har marmorerede blade. Hvis du vil se mere kan i kigge her på billeder fra sidste år:

http://www.merrymads.blogspot.dk/2014_03_01_archive.html



De første krokus kigger op. Jeg er lidt spændt på hvor mange der kommer :) Jeg syntes tit de beslutter sig for kun at ville stå visse steder et år. Jeg ved ikke om der er for vådt eller tørt eller om jeg roder for meget i jorden eller hvad det skyldes...



De granfyldte krukker har fået fornemt forårsblomst besøg.. de bliver helt vildt meget hyggeligere at se på af det.


Jeg var en tur i LIDL de har en masse billige frø i butikkerne nu.. ups.

Hav en rigtig dejlig søndag aften.

 Kærlig hilsen 
Marianne



tirsdag den 17. februar 2015

Jeg sad lige og kiggede på billeder...



....og så besluttede jeg for at plage jer med dem :)

Først et lille billede af min ene påskeklokke (Helleborous Orientalis hybrid) som er begyndt at springe rigtigt ud.. de andre er kun i knop. Min julerose, (altså en Helleborous Niger) blomstre også, men noget har spist af blomsterne, så det er ikke særligt kønt. Så den slipper i for billeder af.


Resten af billederne  er fra 2013 og 2014

1. plantnings  år, det er de der tjavsede ting i forgrunden :)


 Mine formklippede buske er virkeligt fyldt ud siden de blev plantet.. ikke at jeg syntes de er færdigt formet endnu, men en vækstsæson gør virkeligt meget :)


Før klipning,               og efter.
 Spiralen er meget mere tydelig.. det er jeg egentligt positivt overrasket over. Det går hurtigere end jeg regnede med.

Planen er jeg  vil lade dem gro og klippe til, indtil jeg syntes de er hvor jeg vil have dem, Så skal de holdes i den form, år efter år. Jeg har ikke den vilde erfaring, men jeg håber det kan lade sig gøre.
Jeg syntes spiralen skal blive mere buttet i det.. formklippede buske  behøver jo ikke på slankekur, de må gerne have buttede former  :)

Pas godt på jer.. og pas på i alle blomster webshopperne, de nye knolde og løg er ved at blive lagt ind på de forskellige sider, og hvis man er til den slags er der en del der frister..

Kærlig hilsen 
Marianne


søndag den 15. februar 2015

min dårlige samvittighed trives i bedste velgående....

 Først lige en overspringshandling i form af de Iris der bare hoppede ned i min kurv i Netto .. tsk tsk sikken noget.


Jeg planter dem ud i haven senere .. et tørt og godt sted hvor der er sol og ikke vandlidende om vinteren.


Mine Dahlia knolde ser ud til at have det helt fint i drivhuset.. og det helt uden afvaskning og alt muligt andet jeg har set andre gøre.. Tror nu dem her skal deles i år, de kan ikke være i en murespand.. altså en af de små 10 liters



og ja.. jeg kom til at købe to mere.. slemme mig!

og nu til bekendelsen af mine synder:

Jeg har ikke fået plantet mine løg i år før nu.
 Jeg fandt den knude i mit bryst i oktober
 og
GLEMTE DEM!



Så alle de poser her, + en ordentlig stak hyacinter i forskellige farver, lå og grinte af mig og mine idealer for haven da jeg roede lidt rundt i drivhuset.




og ved mange af dem var der var flere af hver slags.



Nu er de så sat i potter, og har fået lov til at blive i drivhuset i håbet om de vil komme... trods alt





Jeg har det så dårligt med det, de var mit ansvar, og jeg fejlede.




Så jeg har snakket med hvert eneste løg og fortalt dem at de godt kan gøre det, de kan klare at finde livet, selv nu.
(ja jeg ved godt jeg er lidt vanvittig)




og de har fået et kærlig klap på potten.



Så nu må jeg ønske, vente og se, og håbe på at livet vil livet.. 

kærlig hilsen 
Marianne



torsdag den 12. februar 2015

Der sker jo ikke så meget...


 ..Men der er jo liv derude, vinergækkerne er begynd a springe ud


 Erantis kigger op imod solen så hurtigt de kan.


Jeg fik lavet endnu en brudebuket til en bekendt, det er jo altid hyggeligt at få lov at lege lidt.


Løgpakkerne i Bilka de angriber stadig når jeg går forbi, jeg ved ikke helt hvordan det sker.


Når der ikke er så meget at gå igang med ude, så kan jeg jo lige så godt lige ordne lidt i akvariet.


Eller forsøge at drive nogle af de magnoliagrene som en af naboerne var så venlige at klippe af sit træ og lade ligge og flyde ude på fortorvet.. finders keepers.
det ser ud til det godt kan lade sig gøre, og det er egentligt lidt hyggeligt.

Kærlig hilsen 
Marianne